top of page

Deepak Chopra (litteratur og produkter til brug, uddannelse og dannelse)

Deepak Chopra har været lærer for adskillige hundrede tusinde mennesker worldwide gennem mere end to årtier. Hans produktion af speaks, videoer, bøger, optrædener på tv, kurser etc. er utallige. Nedenfor forsøges at give et overblik, og der tages et udpluk af det, som jeg (Mette Kold) på subjektiv vis har haft mest glæde af at læse og bruge over årene. 

21 dages online forløb

Ønsker man en direkte og hands on brug af Chopras tilgang til meditation, så laver han løbende og har han lavet en række 21 dages online forløb, hvor man hver dag gratis får adgang til en 15-20 minutters guidet meditation. Meditationerne er tilgængelige i 5 dage. Ønsker man at fortsætte med at have adgang til meditationerne, kan hele pakken købes for 50-70$, nogle gange på tilbud til ca 40$. En del af forløbene er lavet i samarbejde med Oprah Winfrey. 

​

Jeg elsker denne daglige enkle reminder og deltagelse i et community på mange tusinde mennesker, der sætter sig for at udforske et tema, til både eget bedste og omgivelsernes  gavn. De "gamle" forløb kan p.t. udelukkende købes, mens der som sagt jævnligt kommer nye gratis forløb til. Jeg kan f.eks. anbefale:

​

Til at øge den fysiske/psykiske/sjælelige sundhed, følg PERFECT HEALTH.

​

Til at komme til at trives bedre med livet i sin helhed, f.eks. FINDING YOUR FLOW. Eller: EXPANDING YOUR HAPPINESS.

​

Til at forbedre relationerne: MIRACULOUS RELATIONSHIPS.

​

Se, lyt, tilmeld og evt. køb på: www.chopracentermeditation.com.

​

Bøger

Deepak Chopra har skrevet mere end 70 bøger, og der kommer 2-3 nye om året, så det bliver lidt svært at komme med en fyldestgørende anbefaling. Istedet vil jeg komme med en anbefaling, der tager udgangspunkt i den fordybelse, jeg selv har gjort, dog uden her at kommentere, hvordan jeg har brugt bøgerne. Der kan nemlig generelt læses uddybende om disse bøger på alskens bogsalgsplatforme - saxo.com, amazon.com etc., hvilket må være mere relevant for dig, der planlægger at læse bøger af Chopra. Men her kommer min top 10 liste, der bl.a. også er valgt ud fra at være de mest basale af hans "brugs-bøger", hvoraf mange af de nyere er mere diskuterende og/eller (efter min mening) "gammel vin på nye flasker". Hvor de findes på dansk er det nævnt, mens når de kun findes på engelsk er det den primære henvisning:

​

De 7 spirituelle love for succes - en praktisk vejledning til indfrielse af dine drømme.

Oprindeligt på engelsk: The Seven Spiritual Laws of Success: A Practical Guide to the Fullfillment of Your Dreams (nyrevideret 2011).

​

Livets videnskab. Ved lægevidenskabens grænser.

Oprindeligt på engelsk: Quantum Healing. Exploring the Frontiers of Mind/Body Medicine.

​

Fuldkommen Sundhed. At leve i harmoni med sin egen natur.

Oprindeligt på engelsk: Perfect Health. The Complete Mind/Body Guide.

​

Krop uden alder. Sind uden tid. Hvordan du bevarer vitalitet og selvværd gennem hele livet.

Oprindeligt på engelsk: Ageless body, timeless mind.

​

The Seven Spiritual Laws of Yoga. A practical guide to healing body, mind and spirit. 

Deepak Chopra sammen med David Simon.

 

I kombi med: The seven spiritual laws of yoga guidebook.

 

Vejen til kærlighed. Forny dit livs åndelige kraft.

Oprindeligt på engelsk: The path to love. Renewing the power of spirit in your life.

​

Skyggeffekten - omfavn din skygge og sæt dig selv fri. 

Deepak Chopra sammen med Debbie Ford og Marianne Williamsen.


Oprindeligt på engelsk: The Shadow Effect. Illuminating the Hidden Power of Your True Self.

​

Oplevelsen af Gud. Sjælens vej ind i mysteriet over alle mysterier.

Oprindeligt på engelsk: How to know God. The soul's journey into the nystery of mysteries.

​

Magical beginnings, enchanted lives. A holistic guide to pregnancy and childbirth.

Deepak Chopra sammen med David Simon og Vicki Abrams.

​

Jeg bliver nødt til at nævne Chopras mangeårige medstifter af Chopra-Centret og samarbejdspartner, nu afdøde David Simons smukke bog, der kan betragtes som en detaljering og overbygning af deres fælles Seven Spiritual Laws of Yoga.:

​

Free to love, free to heal. Heal your body by healing your emotions.

​

Kurser

SEDUCTION OF SPIRIT. Vil du virkelig gå i retreat og fordybe din meditationspraksis, så tag på Seduction of Spirit. Det er et ugelangt retreat, hvor man gennem de 7 dage mediterer adskillige timer om dagen, laver yoga morgen og aften, samt der er foredrag, undervisning, musik i hullerne dagen igennem. Man lever naturligvis også ayurvedisk madmæssigt set. Meditationsmæssigt set gennemarbejder man de 28 sutraer og får taget fuld ejerskab over Sutrameditationen. 

 

PERFECT HEALTH. Chopra Centret har i 2 årtier løbende afholdt henholdsvis 6-dages og 10-dages forløb, hvor man dagligt får ayurvediske behandlinger, ayurvedisk kost etc. - et udrensnings- og balanceringsforløb, der højner livsenergien og velværen markant.

 

Se komplet oversigt over kurser her: www.chopra.com/programs

​

Forskning

SBTI-INITIATIVET = Self Directed Biological Transformation Initiative: Chopra har skabt en fond, hvor der gives penge til forskellige initiativer worldwide. Det mest spændende, som han har gang i nu dér er, at der starter et randomiseret forskningsprojekt, hvor en gruppe gennemgår Perfect Health-forløbet, som er en ayurvedisk helhedsbehandling bestående af yoga, meditation, ayurvedisk mad og ayurvediske behandlinger. Deltagerne og en kontrolgruppe måles på en lang række alders-biomarkører, på den cellulære aktivitet og på gen-aktiviteten.

​

Læs i detaljer om forskningsprojektet her.

 

Materialer her på platformen med direkte udspring i Chopras faglighed

Idet Chopra er en meget væsentlig lærer for mig, vil en lang række af materialerne her naturligvis indirekte bære præg af hans tænkning.

bottom of page